Den Store Rite

Iblandt Wiccas riter er Den Store Rite på mange måder et rituelt omdrejningspunkt. Den Store Rite er en kultdramatisk handling i Wicca hvor Gudinden ”inkarneres” i præstinden og Guden ”inkarneres” i præsten. Reelt kommer det til udtryk ved en forening af det mandlige og kvindelige princip under ritualet.

Forestillingen om et skabende polaritetsprincip er yderst gennemgående i wiccansk filosofi og kommer direkte til udtryk under Riten, hvor manden og kvinden henholdsvis repræsenterer Guden og Gudinden. Skønt det ikke er forkert at anføre Riten som en skildring af en maskulin/feminin polaritet, så er det imidlertid en overfladisk beskrivelse, der ikke tjener til en dybere forståelse for de rituelle handlinger den indbefatter. At beskrive den som et seksuelt ritual er heller ikke ukorrekt, men det er dog forenklet, og det vil snarere lyde som et orgie for den udenforstående, end egentlig sexmagi. I realiteten er den Store Rite hverken en formalistisk ceremoni eller et sexorgie.

For det første kan Riten praktiseres på to måder. Den ene af disse to, er udelukkende symbolsk: manden støder athamen (fallos) ned i kalken (vagina) som kvinden holder, hvorved den seksuelle forening kommer til udtryk rent symbolsk. Denne udøvelse inkluderer hele rodens tilstedeværelse, og den rituelle handling kan både udføres af et etableret ægtepar såvel som af et par nære venner. Jeg går stærkt ud fra, at de fleste roder benytter sig af den symbolske Rite, eftersom denne praktiseringsform simpelt hen ikke nødvendiggør strenge forholdsregler.

Den anden udgave af Riten er en reel seksuel handling; ud over den maskuline/feminine polaritet som omtalt, bliver kvinden her Cirklens centrum (både symbolsk og aktuelt) ved at ligge udstrakt i Cirklen, og manden bliver så at sige en tilbeder af kvindekroppen som værende altings ophav. På den måde træder både manden og kvinden i skikkelse som en gud og en gudinde, og ved stadiet af orgasme opnår de tilsammen en forenet guddommelig ekstase og tilblivelse; en tilstand som er hovedformålet ved den seksuelle Rite.

Denne forening er en virkeliggørelse af det skabende polaritetsprincip, der udgør kernen i den Store Rite. Den seksuelle handling foregår almindeligvis under rodens fravær, og samlejet er udelukkende mellem to mennesker hvor sex er en etableret del af deres forhold uden for Cirklens rum. I de få roder hvor denne praktiseringsform gør sig gældende er myndighed naturligvis et obligatorisk krav for optagelse i roden, og en udøvelse af den seksuelle Rite foregår altid på parrets egne præmisser. Uanset hvad det enkelte lands myndighedsgrænse forefalder, så er den Store Rite i dets seksuelle udgave ganske enkelt ikke for børn – og selv den symbolske Rite er et seriøst ritual, der utvivlsomt kræver modenhed.

Om den Store Rite udføres symbolsk eller ej, så lægger wiccanere dog ikke skjul på dens seksuelle natur. Sex er helligt i Wicca, forstået på den måde at seksuelle handlinger – som et resultat af ægte gensidig kærlighed – anses for et fuldkomment udtryk for den skabende urkraft i mennesket, i naturen og i universet. ”Helligt” i denne kontekst skal derimod ikke forstås som noget uberørt, men snarere som det ypperste symbol på livet. Hermed sagt er sex lige så naturligt som det er helligt; sagt med andre ord, så er Wiccas syn på sex både afslappet og højhelligt, som det i høj grad kommer til udtryk i wiccansk symbolisme og filosofi.