Det engelske udtryk Fluffy Bunny, bliver af nogle brugt som en betegnelse over dem, der groft sagt giver resten af os et dårligt ry.

Det drejer sig om "wiccanere, hekse og hedninge" som er  useriøse, afsindige i deres optræden eller dem der simpelthen er fuldkomment forkert på den. De er alle samme med til at tegne et forkert billede af Wicca (el. anden hedenskab). Fluffy bunny'erne er også dem, der både nægter at lære af andres viden og ræsonnere på egen hånd. Det er dem der blindt holder fast på ting, de måske burde overveje rigtigheden af.

Wiccanere vil normalt sige at alle har lov til at tro på hvad de vil, og at enhver form for tro er fuldt ud valid, hvad enten andre personer er enige eller ej; en holdning vi også er meget enige i. Men dette er nødvendigvis ikke ensbetydende med, at personen falder ind under rammerne af religionen Wicca.

Når vi taler om fluffy bunny’erne, indbefatter det ikke folk som bare er uenige med os. Der er mange folk som ikke deler vores holdninger og synspunkter, som vi ikke af den grund anser for at være fluffy. Nogle fremfører endda relevante og fornuftige argumenter i en sådan grad, at vi stadig har dybt respekt for deres standpunkter, skønt vi er uenige.

Det må ligeledes understreges, at vores modvilje mod bunny’erne ikke er rettet mod nybegyndere. At være en nytilkommen i Wicca gør dig ikke til en fluffy bunny. Vi har alle været nye inden for Wicca på et eller andet tidspunkt i vores liv. Endvidere gør det dig heller ikke til en bunny, på grund af dårligt (eller fuldstændig ukorrekt) information; for hvordan kan man vide at det er forkert, hvis det er det første man læser? 

Man må huske på, at der trods alt stadig er rigtig meget dårligt information tilgængeligt i mange bøger, og på mange hjemmesider. Det bliver kun et problem i det tilfælde, hvor man hårdnakket nægter at stille spørgsmålstegn ved sit oprindelige materiale, uden at ville tage hensyn til de bunker af kendsgerninger som bliver disket op foran én.

Fluffy Bunny’erne inkluderer ofte:

§  Dem som er inde i Wicca for sjov, eller fordi det giver dem en følelse af at være in eller anderledes.

Dette fænomen florerer som regel i teenage-årene, men det er alligevel utroligt at se hvor mange fluffy bunny’er der egentlig ikke synes at vokse fra dette stadie. Det er mange gange personer der ønsker at skabe sig et mystisk, spændende og anderledes ydre, ved at være wiccaner og heks.

§  Dem der sammenligner det at være wiccaner/heks med rollespil og opfører sig herefter. 
Rollespil kan være sjovt, og Harry Potter-bøgerne er gode – men det har absolut intet med Wicca og heksekunst at gøre. Det ene er sjovt nok et rollespil og Harry Potter er fiktion. Det er virkelig trættende at opleve, hvor mange personer der egentlig bare er wiccaner (eller asatro, heks, hedning osv.), på baggrund af det ovenstående.

§  Dem der eksempeltvis titulerer sig selv som reiki-healer, empat, clairvoyant, åndemedium etc. uden reelt at være det.

Titler som de ovenstående er blevet ret alvorlige etiketter, og skal derfor tages seriøst, når de tages i brug som benævnelser. Fupmagere har vi skam nok af i alle mulige henseende, men lad os da for så vidt muligt prøve at begrænse det i det hedenske og alternative miljø. Man kalder ikke sig selv ved en sådan titel, uden at kunne stå oprigtigt inde for den.

§  De unge der er inde i Wicca og heksekunst for at gøre oprør mod deres forældre eller lignende.

Der kan være mange gode grunde til at gøre oprør mod sine forældre, men dét at være wiccaner er ikke en af grundene.

§  Dem der tror at enorme pentagrammer, sort tøj og alskens okkult gejl er den rette beklædning for en wiccaner.

Man har fulgt ud ret til at have alle de pentagrammer og sorte beklædningsgenstande på, som man kan bære, men det gør dig ikke til en wiccaner af den grund – lige så lidt som overdimensionerede diamantkors gør 50-cent til en kristen. Hvis sort gotisk tøj er dig, så fred være med det. Men wiccanere som klæder sig i den stil (eller hvilken som helst anden stil) bør gøre det på grund af eget valg, og ikke på grund af deres religion.

§  Dem der plaprer løs om, at Wicca kun er "lys og godhed" og/eller Guden og Gudinden ikke er andet end uudtømmelig kærlighed og kun ønsker det bedste for os.

I en religion som Wicca hvor balance er et centralt nøgleord er det misvisende at tro, at det guddommelige – som er en del af den naturlige verden – kun forudsætter kærlighed, lys og godhed. Naturen er balanceret i en ligevægtstilstand hvor både liv og død er en del af tilværelsen. Det er nødvendigt, men det er ikke altid godtgørende.

§  Dem der pludselig kan se alfer, engle og ånder, fordi naboheksen også er empat, åndemedie og clairvoyant, og samtidig har 2 skytsånder, 7 guider og 3 totemdyr.

Dette fænomen er et så stort fluffy bunny-syndrom, at man kunne græde. Der er nærmest gået indirekte sport i nogle hedenske kredse, om hvor stort et antal åndelige vejledere og energivæsner man har, eller kan se/mærke. Lad os med det samme få slået fast en gang for alle: Wicca og heksekunst er ikke World Of Warcraft el. lign. Det er helt fint at være spiritist, og det er helt fint hvis man vitterligt er åndeligt forbundet med et totem, men det gør dig ikke til en dygtigere heks eller en lærd wiccaner, fordi du prædiker om dine godt og vel snart 24 hjælpeånder – it simply makes you a Fluffy Bunny.

§  Dem der påstår at Wicca kun er for kvinder og/eller at religionen er en form for feministisk bevægelse.

Wicca er ikke en politisk kamp eller organisation, men en religion. At være feminist er en politisk og personlig sag, og har som sådan ikke noget med Wicca at gøre. Desuden inkluderer udøvere af Wicca både kvinder og mænd. 

§  Dem der tror at man udøver magi ved at udtale et par ”magiske” ord fra en bog over et stearinlys el. lign.

Magi rummer mere end et par dovne vift med tryllestaven, mens man fremsiger et par latinske gloser. Udøvelsen af magi kræver først og fremmest tro, fokus og opmærksomhed, intensiv øvelse og seriøs dedikation. Det involverer ligeledes en god portion ansvar og fornuft. Den nyeste tryllebog fra den nærmeste New Age-butik skænker dig ikke magiske evner.

§  Dem der tror at det gør dem til en wiccaner fordi de har læst et par bøger/hjemmesider om Wicca.

Man bliver ikke wiccaner fra den ene dag til den anden. Wiccanere er søgere, og alt hvad man læser og erfarer hjælper en til at udvikle sig yderligere, og forstå sig selv og sin tro. Man kommer højst sandsynligt ikke til at være enig med alt hvad man læser, hvilket er fint. Man er nødt til at give sig selv den frihed til at tage kritisk stilling, til det man læser, eftersom bøger nødvendigvis ikke vil opfordre til en sådan stillingtagen. Det er sådan set ligegyldigt om man læser tusinde af bøger, hvis man aldrig tager kritisk hånd om den information man får fra bøger, og dernæst formår at bruge den til noget (eller forkaste den). Udelukkende at læse bøger om Wicca gør dig kun til en studerende af emnet Wicca. Wiccanere læser ikke kun, men praktiserer og lever reelt i overensstemmelse med Wicca.

Andet fluffy at være opmærksom på:

§  Overdreven reklamering af titler og grader.

Eftersom hver enkel rode er selvstændig og uafhængig, kan eventuelle tildelte titler betyde en del inden for roden eller endda inden for den enkelte Tradition, men for de resterende wiccanere som ikke er tilknyttet en rode eller Tradition er titler og grader irrelevant. Ypperstepræstinde sådan-og-sådan kan lede et helt bundt fluffy bunny’er, mens garvede solitære udøvere imidlertid ikke har haft muligheden for at få overdraget titler og grader. Hvis nogen ærligt har fortjent en grad inden for en rode, så burde det i højere grad fremgå af deres viden og visdom, og ikke af en reklameret titel.

§  Citering af Margaret Murray og Silver RavenWolf som gode kilder.

Murrays The Witch-Cult in Western Europe og The God of the Witches er to betydelige værker som har været med til at skabe en pseudo-historie om Wiccas (og heksekunstens) oprindelse. Problemet er at Murrays studier af heksetro i Europa, i dag er afvist som ukorrekt historieskrivning af nutidens historikere. Silver RavenWolf er en af nutidens mest indflydelsesrige og læste forfattere af Wicca. Beklageligvis har RavenWolf ikke meget hold i sin udlægning af Wicca, og hendes tilgang til nybegyndere er af utrolig ringe kvalitet og moral.

§  Den konstante brug af begrebet ”hvid magi”.

Denne term giver ingen videre mening. Begrebet bliver ofte flittigt benyttet af de folk som uafbrudt gør opmærksom på at Wicca og heksekunst ikke er ondt og djævelsk. Problematikken heri ligger dog i, at eksistensen af hvid magi også forudsætter eksistensen af sort magi. Den simple sandhed er imidlertid den, at magi – som ethvert andet redskab – hverken er godt eller dårligt i sig selv, skønt den kan bruges med henblik på begge formål.

§  Brugen af benævnelsen The Old Religion (Den Gamle Religion) som synonym for Wicca og/eller heksekunst.

Denne synonymbenævnelse for Wicca eller heksekunst skaber mere end noget andet et gevaldigt forvrænget historisk billede. Wicca er, i lighed med så mange andre nyhedenske religioner, ikke ældgammel. Læs mere.

§  Dem der påstår at Wicca er en New Age-opfindelse.