Grundlæggerne
Gerald Gardner (1984 – 1964)
Gerald Brosseau Gardner tilskrives groft sagt som grundlæggeren af Wicca i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne. I det sidstnævnte årti udgav han sine første fagbøger om heksekunst: Witchcraft for Today der udkom i 1954, efterfulgt af The Meaning of Witchcraft i 1959. Gardner var overbevist om at han havde fundet en ældgammel hedensk religion, hvis heksekult havde overlevet op igennem middelalderen til moderne tid. Hans forestillinger beroede for størstedelen på Margaret Murrays heksekult-teorier, samt to betydningsfulde værker om mytologi og folklore: The White Goddess af Robert Graves og The Golden Bough af Sir James Frazer.
Før Anden Verdenskrig brød ud, var Gardner bosat i Østen som plantageejer. Han var yderst interesseret i den malaysiske stammebefolkning og dets kultur, og skrev endda en udførlig bog om malaysiske rituelle redskaber. Da han hjemvendte til England engagerede han sig dybt i okkultisme, hvor han bl.a. kom i kontakt med Frimureri, Ordo Templi Orientis og senere The Fellowship of Crotona i New Forest-området.
Igennem sit engagement i dette esoteriske miljø, kom han efter sigende i kontakt med en heksegruppe. Gardner påstod senere at være blevet initieret ind i heksekulten igennem dette ’New Forest coven’, beliggende i Hampshire-regionen, hvor han i en periode levede sammen med sin kone Donna.
Doreen Valiente (1922 – 1999)
Doreen Valiente var Gardners ypperstepræstinde i 1950’erne. Valiente anses for at være den person, der udover Gardner selv, har haft mest indflydelse på udformningen af Wicca fra begyndelsen; hun redigerede og tilføjede materiale til den tidlige version af The Book of Shadows, og The Charge og the Goddess og The Witches’ Rune er blandt hendes mest kendte tekster, og er i dag traditionel wiccansk liturgi.
Da der opstod uenighed blandt Gardner og Valiente vedrørende optræden i medierne og Gardners offentlige fremfærd, splittede deres coven (Bricket Wood coven), og en del ældre covenmedlemmer forlod sammen med Valiente.
Valiente begyndte at skrive om heksekunsten i 1970’erne og nåede at udgive en række bøger: The Rebirth of Witchcraft, Witchcraft for Tommorow, An ABC of Witchcraft, Natural Magic, Witchcraft: A Tradition Renewed og The Charge og the Goddess (en samling af Valientes digte og tekster udgivet posthumt).
Raymond Buckland (1934 –)
Buckland blev initieret ind i Gardneriansk Wicca i 1963, og flyttede til Amerika året efter, hvor han som den første introducerede Wicca til USA. Han skrev en række bøger, hvoriblandt Buckland’s Complete Book of Witchcraft er hans bedst kendte klassiker. I 1973 tog han en drejning inden for Wicca og begyndte at inkorporere en del saksiske og germanske elementer i religionen; Buckland skabte traditionen ’Seax-Wica’. I 1974 udgav han bogen The Tree der udførligt beskriver hans saksiske wicca-tradition.
Det skelsættende i Seax-Wicai forhold til datidens wicca-traditioner lå i, at traditionen ikke fastholdte det traditionelle tredjegradssystem, hvilket betød at et selvudført dedikationsritual var nok til at man blev anset for at tilhører traditionen.
I dag er Seax-Wica den mest fremtrædende tradition, hvor solitær udøvelse på lige fod med covens er dominerende.
Eleanor ‘Ray’ Bone (1910 – 2001)
Ray Bone blev initieret af Gardner og var blandt de første ypperstepræstinder i Wicca. Hun startede sit eget coven op i det sydlige London i begyndelsen af 1960’erne; nogle anså hende for at være ”The Matriarch of British Witchcraft”.
I løbet af 60’erne og 70’erne initierede Bone bl.a. Madge og Arthur Worthington, som senere initierede Vivianne Crowley; alle fremtrædende personer inden for Gardneriansk Wicca i dag.
Alex Sanders (1926 – 1988)
Alex Sanders var hele sin ungdom interesseret okkultisme; i en periode praktiserede han såkaldt sort magi, det han kaldte for ’the left hand path’, men valgte senere seriøst at studere ceremoniel magi. I starten af 60’erne opsøgte han imidlertid et wiccansk coven ledet af Patricia Crowther, men hun fandt ham for vanskelig og nægtede at initiere ham. Det lykkedes ham alligevel at modtage en initiation af Pat Kopinski i 1962, og arbejdede i en periode sammen med flere forskellige wiccanske covens.
Den Alexandrianske tradition stammer fra Alex og Maxine Sanders, og deres ’North London coven’. Sanders’ proklamerede titel som ”King of the Witches” skabte enormt røre i det wiccanske miljø i England, og mange anså ham for at være en flamboyant mand på egotrip. Uanset hvad, har han sammen med Maxine utvivlsomt haft en stor indflydelse på Wiccas udvikling.
Maxine Sanders (1946 –)
Maxine blev initieret ind i Sanders’ North London coven i 1964, året efter blev de håndfæstet og i 1968 officielt viet. Maxine Sanders var kendt som den unge smukke ypperstepræstinde. Sammen med Alex initierede de adskillige mænd og kvinder, heriblandt Stewart og Janet Farrar samt Vivianne Crowley.
Efter at Maxine og Alex gik fra hinanden, blev hun fortsat boende i Notting Hill Gate, London, hvor hun i en lang årrække aktivt som præstinde oplærte andre i Wicca. For omtrent otte år siden flyttede hun til en fjernliggende egn med natur og bjerge i Wales, og i efteråret 2007 udkom hendes selvbiografi Fire Child: The Life and Magic of Maxine Sanders.