EN INFORMATIV SIDE OM WICCA 

 


Organisering

Som i mange andre naturreligioner, eksisterer der ikke nogen officiel hierarkisk styring inden for Wicca. – Wicca er for eksempel ikke organiseret i lighed med mange bibelske religioner, med et organiseret præsteskab eller et paveligt overhoved. Oprindeligt praktiserede wiccanere kun i grupper bestående af højest tretten personer, med en Ypperstepræst og en Ypperstepræstinde. Nu er solitær (enlig) praktise-ring dog ligeledes en almindelig måde at udøve Wicca på.

Solitære udøvere er dem som vælger at praktisere Wicca alene. Mange er tvunget til at udøve Wicca på egen hånd, fordi der mange gange ikke eksisterer en rode i omegnen, eller en passende gruppe i nærheden. Men det kan naturligvis også være et personligt valg; en del foretrækker konsekvent at praktisere Wicca i enerum.
Endvidere omtaler mange wiccabøger emnet ”selv-initiation” i forbindelse med indvielse ved solitær udøvelse. Et mere passende ord for dette burde snarere være dedikation, eftersom en initiation indebærer, at man bliver indviet ind i en gruppe af mennesker.

Et coven, eller en rode som det hedder på dansk, er en heksegruppe på højest 13 personer. Traditionelt set består en rode af en Ypperstepræstinde, Ypperstepræst, Jomfruen og de resterende medlemere, hvor de Ældre kan være heriblandt. I Gardneriansk Wicca er roden ideelt dannet af par (mand og kvinde). Et coven bliver dannet når nogle wiccanere beslutter sig for regelmæssigt at udøve deres tro sammen. Traditionelt prakti-serer man de otte sabbatter og de tretten esbatter i fællesskab. Der eksisterer også eklektiske covens, selvom langt de fleste tilhører en bestemt Tradition. Læs mere
En del grupper er desuden initiatoriske og edsbundne; hvilket vil sige, at du normalt ikke kan få nogen oplysninger om deres ritualer, litteratur, medlemmer osv. uden du er en del af roden.

 

Åbne cirkler er ofte mindre formelle gruppepraktiseringsformer. Mange hedenske organisationer holder ”åbne cirkler”, hvor alle er velkomne, uanset hvilken hedensk religion eller tradition man måtte tilhøre. Selv samme organisationer plejer ligeledes at afholde hedenske festivaler o. lign.

 

En Ypperstepræstinde og en Ypperstepræst er en wiccaner af Anden eller Tredie Grad. Disse er nødvendige for dannelsen af et coven, og fungerer som ledende organisatorere i hekseroden. Ypperstepræsten og -præstindens er ofte dem som gennemlever riterne i sabbatterne, og står for det overordnede rituelle værk. Dog har alle medlemmerne som oftest en aktiv funktion i ritualerne eller uden for sabbatterne - alle er en del af fællesskabet, og beslutninger som vedrører alle i covenet bliver taget på demokratisk vis. Størstedelen af alle wiccanere anser ikke roden som værende hierakisk delt, selvom Ypperstepræst-inden og Ypperstepræsten er den øverste instans, er det kun af praktiske og administrative grunde.

 

Jomfruen og de Ældre er også en del af en den wiccanske rode. Jomfruen er groft sagt Ypperstepræstinden og -præstens højrehånd. Og overtager Ypperstepræstindens plads, i sjældne tilfælde, hvor hun ikke kan deltage. Jomfruen behøver nødvendigvis ikke at være jomfru som i ordets almene betydning, men hun bør bestemt være ung. De Ældre derimod er ofte anden- eller tredjegrads hekse, eller eks-gruppeledere, som har trukket sig tilbage og givet erhvervet til en yngre præst og præstinde. Disse "Ældre" er nødvendigvis ikke oldinge, men ældre og ganske erfarne wiccanere.


kilder:
Lady Sheba. "The Book of Shadows", 1971
Janet og Steward Farrar. "The Witches' Way"


      

    

 
 Info

   Forside
   Kontakt
   Links 
   Om skribenterne

   Introduktion

 Fakta om Wicca

Guddomsopfattelse

Guden og Gudinden

Årshjulet
Magi

Retninglinjer og trosprincipper

Cirklen

Pentagrammet

Organisering

Traditioner

Redskaber

Elementerne

Book of Shadows

 Wiccas grundlag

Historik

The Old Religion

Gerald Gardner

Doreen Valiente

Old Dorothy

 Andet

Diverse artikler

Hvad er en Fluffy Bunny?

Bogsektion

Ordforklaring

 FIGHT THE BUNNY - JOIN ATROPA BELLADONNA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright 2005 - 2006 © Atropa.dk - all rights reserved.
Det er strengt forbudt at kopiere/gengive sidens materiale uden tilladelse eller tydelig henvisning hertil.