Hvem eller hvad tilbeder I?

Wiccanere tilbeder normalt to guder, en gud og en gudinde. Den enkelte guds og gudindes karakteristika og tilhørsforhold er dog forskellig fra gruppe til gruppe, og imellem de enlige udøvere. Normalt beskæftiger wiccanere sig kun med de europæiske prækristne panteoner¹, samt det egyptiske panteon. Den enkelte gud og gudinde som tilbedes, er sommetider fra to vidt forskellige historiske panteoner, f. eks. Diana og Cernunnos; fra henholdsvis romersk og keltisk mytologi.

For en udenforstående, kan denne tilgangsvinkel naturligvis skabe forvirring om hvilke guddomme man i reglen følger inden for Wicca. I de monoteistiske religioner (Kristendom, Islam og Jødedom) er guddom-mens eksakte identitet og navn yderst vigtig, eftersom disse religioner normalt hævder, at deres gud er den eneste sande Gud.

Men som polyteister anerkender vi derimod eksistensen, eller mulig-heden for eksistensen, af flere guder og gudinder, også selvom det på ingen måde betyder, at vi tilbeder (eller i det hele taget har mulighed for at tilbede) alle disse guddomme. For eksempel omfatter polyteismen i hinduismen millioner af guder, store som små; det er ganske enkelt umuligt (og uønsket) at dyrke alle disse guder.

Så selvom mange af os har specifikke guder og gudinder vi følger, så strider det ikke imod vores overbevisning, at andre mennesker har andre patronguder² end dem vi selv tilbeder. Vi tror på, at det guddommelige har mange forskellige former, navne og ansigter, og kommer til udtryk på forskellige måder hos forskellige mennesker.

Overordnet set, kan praktiseringen af Wicca opdeles i to hovedgrene: traditionel³ og eklektisk⁴. Traditionelle wiccanere praktiserer normalt i grupper, kaldet covens eller cirkler. Disse covens er som oftest dedikeret til en bestemt gud og gudinde, f. eks. Osiris og Isis, eller Lugh og Cerridwen. De nye covenmedlemmer lærer om guddommene og deres mytologi.

En eklektisk wiccaner følger normalt den gud og gudinde, som kalder ham eller hende til sig. Som sagt, er de forskellige guder, som wiccanere tilbeder, ofte guder, som før i tiden blev dyrket i oldtidens kulturer i Europa. Om end der i nogle tilfælde findes wiccanere, som dyrker en unik guddomsfigur ved navn Aradia⁵, som i grunden er wiccansk.

Dyrker I Satan/Djævlen?

Nej. Vi hverken tror på eksistensen af Satan eller deler de kristnes sort/hvid-opfattelse af verden; livet er ikke opdelt i godt og ondt. Vi har alle mulighed for at handle godt såvel som ondt, men vi har selv ansvar for at tage hånd om vores fri vilje. ”Ondskab” per definition refererer til grusom, voldsk og ubehagelig adfærd, og vi opfordrer bestemt ikke nogen til at opføre sig sådan.

Min søster/bror/barn/ven har nævnt ”Guden” og ”Gudinden”. Hvem er de?

Nogle wiccanere tror på, at alle de mange polyteistiske guder og gudinder er forskellige aspekter af én Gud og én Gudinde; at ”alle guder er én Gud og alle gudinder er én Gudinde”. Disse to bliver omtalt som Guden og Gudinden, på samme måde som den kristne gud normalt kaldes for ”Gud”. Dog kan benævnelsen ”Guden og Gudinden” også specifikt referere til den gud og gudinde som er knyttet til et coven. Hvis et coven eksempelvis tilbeder Artemis, så vil gruppens brug af benævnelsen ”Gudinden” meget vel referere til denne specifikke gudinde.

”Guden og Gudinden” er dog blevet gængse benævnelser i meget eklektisk wicca-litteratur, men det er dog langt fra alle wiccanere, som anser alle guderne for blot at være aspekter af en gud og en gudinde.

Hvem er den Hornede Gud og den Trefoldige Gudinde?

”Den Hornede Gud” og ”den Trefoldige Gudinde” er to beskrivelser af nogle bestemte guddomsfigurer. De to benævnelser bruges oftest af traditionelle wiccanere, idet disse mange gange ikke ønsker at røbe navnene på deres patronguder. Som med så meget andet er det en del af gruppens okkulte viden, og som sådan holdes det privat.

Beskrivelserne bruges dog også hyppigt af eklektikerne, da de på samme måde kan dække over deres gud og gudinde. Den Hornede Gud refererer naturligvis til en gud, som afbildes med gevir eller horn af en eller anden art – i nogle tilfælde skildres guden med en hornet hovedbeklædning. Han repræsenterer både det vilde og det tamme liv i naturen, og hersker over vintermånederne, hvor føden oprindeligt blev skaffet ved jagt. Den Hornede anses af nogle for at være Underverdenens Herre. Læs mere

Den Trefoldige Gudinde refererer primært til en Månegudinde, da hun sættes i forbindelse med månens faser – den tiltagende, fulde og aftagende måne, der svarer til livsfaserne Jomfruen, Moderen og Kællingen. Læs mere

Det er vigtigt at understrege, at ikke alle guder og gudinder som praktiseres af wiccanere, kan beskrives som hornede guder eller trefoldige gudinder. Nogle guder har en helt anden identitet.

Tilbeder I træer og blomster?

Nej. Træer og blomster og alle andre naturfænomener er ikke underlagt en tilbedelse fra vores side af. Vores opmærksomhed er altid rettet mod guderne og ikke mod sten, violer og buske. Der er enormt stor forskel på at ære og værne om træer og blomster og jordens liv (hvilket vi gør), og til at tilbede det.

Hvis jeres gud og gudinde repræsenterer et dualistisk verdenssyn, betyder det så ikke at én af dem er ond?

Der findes forskellige former for dualisme inden for religion og filosofi. F. eks.: det kristne dualistiske verdenssyn der groft sagt opfatter verden som splittet mellem ondskab og godhed, Satan og Gud, synd og frelse. Det dualistiske verdenssyn inden for Gnosticismen⁶, opfatter tilværelsen som værende splittet imellem det materielle og spirituelle; det materielle plan, legemet er roden til al ondskab og det åndelige plan, sjælen rummer i bedste fald det guddommeliges bolig.

Dualismen inden for filosofi findes først og fremmest i antikkens Grækenland, hvor især Platon beskriver verden som bestående af en fænomenernes verden og en idéernes verden; mennesket er lænket af fænomenerne, skyggebillederne i den sanselige verden, men kan via filosofisk tænkning opnå erkendelse af de oprindelige, fuldkomne idéer der er årsagen bag fænomenerne i vores verden.

Wiccas dualistiske verdenssyn skiller sig meget ud fra alle de tre ovennævnte eksempler. Den grundlæggende forskel er den, at man inden for Wicca ikke opfatter verden som ”splittet” mellem det materielle/onde og det spirituelle/gode. Dualismen består derimod i, at man opfatter universet som eksisterende på grund af sammenspillet af komple-mentære modsætninger, hvilket kort sagt vil sige, at modsæt-ningerne i verden danner et hele.

I Gnosticismen er det åndelige plan og det materielle plan i kamp imod hinanden; det ene vil i sidste ende sejre, mens det andet vil gå til grunde. I Wicca er begge ønskede og nødvendige for balance; det spirituelle, sjælen og det materielle, legemet er i tæt samspil med hinanden. Manglen af det ene, ville gøre det andet ufuldstændigt. Vores eksistens har på samme måde brug for både det mandlige såvel som det kvindelige for at overleve, og hver af os har begge dele i os.

Den wiccanske dualisme, indbefatter desuden en cyklisk verdens-opfattelse, eftersom interaktionen mellem disse komplementære mod-sætninger betyder, at skabelse kommer af nedbrydning, således at død forudsætter liv, såvel som liv varsler om død.

Det dualistiske verdenssyn i Wicca, bliver ofte skildret ved det kinesiske symbol yin og yang, og kan på nogle punkter minde om den dualisme man finder i Taoismen.

Guden og Gudinden er således hverken gode eller onde; de kan begge repræsentere liv såvel som død, skabelse såvel som destruktion. Læs mere