Den Trefoldige Gudinde
Forestillingen om den Trefoldige Gudinde i hendes tre aspekter som Jomfru, Moder og Kælling er primært af litterær herkomst, navnlig fra Robert Graves ikke-fiktive værk The White Goddess (1948). Den Trefoldige Gudinde var en sammenstilling, baseret på de traditionelle ni gudinder af græsk og romersk oprindelse. Disse trefoldige gudinder optræder som tre jomfruer, tre mødre, tre kællinger, men aldrig som jomfru, moder og kælling.
Robert Graves var dog ikke ene om at forme idéerne; særligt har Jane Ellen Harrison og Aleister Crowley haft betydning for udviklingen. Harrison mente at den oprindelige enkeltstående gudinde, der repræsenterede jorden, havde (på samme måde som de tre græske skæbnegudinder Moirer) tre roller. De to vigtigste af disse var Jomfruen, der herskede over alt levende og Moderen der herskede over underverdenen. Harrison hævdede endvidere at alle mandlige guddomme i virkeligheden havde været underlagt gudinden som elskere eller sønner.1
Aleister Crowley skabte en vital grobund for det nutidige koncept om den trefoldige gudinde mellem Jane Harrisons og Robert Graves’ forestillinger. I Moonchild fra 1929 forklarede han gudindens trefoldige natur. Ifølge Crowley repræsenterede disse aspekter forskellige epoker i en kvindes liv.2
Forestillingen om gudinder som værende trefoldige, var til gengæld ikke ualmindelig i de gamle hedenske religioner. Både i keltisk, græsk, sumerisk m.m. religion finder man gudinder som havende tre guddoms-aspekter. Hvad der til gengæld er en ualmindelighed er inddelingen i form af 'Jomfru, Moder og Kælling', som man finder det inden for Wicca.
Ronald Hutton3 har dog indikeret en tidsperiode fra det femte til det fjerde århundrede f.kr., hvor Hekate, blandt nogle af antikkens folk, optræder i tre aspekter som Luna i himlen, Diana på jorden og Hekate i underverdenen. Skønt dette eksempel er historisk dokumenteret4, så er der dog tale om en undtagelse og ikke en regel, i forhold til historiske folks opfattelse af Hekate. Hutton noterer ydermere, at konceptet om en gudinde der repræsenterer månens tre faser og associeres med magi, er ganske velkendt i slutningen af det fjerde århundrede i Romerriget.5
Den Trefoldige Gudinde er dog primært et wiccansk koncept, hvor Gudinden som sagt optræder i form af Jomfru, Moder og Kælling. Disse aspekter korresponderer over månens faser – tiltagende, fuld og aftagende. Månen har naturligvis også en fjerde fase, sortmånen, og derfor taler nogle også om en Mørk Gudinde, da hendes ansigt på samme måde er skjult for verdenen.
De generelle karaktertræk og egenskaber de fleste wiccaner tilskriver den Trefoldige Gudinde er som følger:
Jomfru: foråret, barndom, ungdom, begyndelse, jomfruelighed, uafhængighed, nysgerrighed og sprudlende liv.
Moder: sommeren, modenhed, beskyttelse, livgiveren, seksualitet, kreativitet, blomstring, udfoldelse og styrke.
Kælling: efteråret, alderdom, visdom, fordybelse, transformation og forvandling, nedbrydning, død og genfødsel.
Gerald Gardners gudinde var helt bestemt en månegudinde, og de fleste gardnerianske wiccanere må formodes at se gudinden i hendes tre aspekter. Dette betyder derimod ikke, at alle gudinder er trefoldige af natur eller har en tilknytning til månen. Det betyder heller ikke, at hver eneste gudinde kan tilpasses et af disse tre aspekter; konceptet om den trefoldige gudinde er ganske enkelt ikke en universel skabelon.
Den Trefoldige Gudinde kan være et udtryk for livets kompleksitet og mangfoldighed; hun kan hjælpe os med at genkende forskellige aspekter af os selv, og forstå livets brydninger og overgange, samtidig med at huske os på, at på trods af alle vores forskelligheder, så rummer vi den samme kerne.
Jomfru-Moder-Kælling konceptet kan desuden afspejle årets gang. Med foråret, spirer naturen i Jomfruens aspekt, ny, håbefuld, frugtbar og vital. Med sommermånederne skænker jorden sine frugter, bær og korn, som fra Moderens frugtsommelige mave. Som efteråret halter til sin ende, og Moderen trækker sine safter i sig igen, bevæger naturen sig ind i sit aspekt som Kælling, den gamle kone, hvis natur består i at tage vare på livets høst og herfra forvandles på ny.
