EN INFORMATIV SIDE OM WICCA 

 

 

Årshjulet

 

Det wiccanske Årshjul er både en kalender og en metafor for årstidernes cyklus. Årshjulet består af otte årstidsfester der normalt omtales som de otte sabbatter. Set med wiccanske øjne følger de naturlige processer i verden følger en sammenhængende cyklus . Selv tidens løb opfattes cyklisk, og symboliseres ofte med en cirkel, et hjul eller en spiral. Menneskets naturlige udvikling, hvori fødsel, liv, forfald og død finder sted, kommer til udtryk i årstidernes gang: forår, sommer, efterår og vinter. Årshjulet sættes også i forbindelse med Gudens mytologiske liv, død og genfødsel, og Gudinden som værende henholdsvis den golde og frugtbare Moder Jord.

 

Wiccanere (og nogle wicca-influerede nyhedninge) festligholder de otte sabbatter; fire af disse falder på solhverv og jævndøgn, og kaldes de mindre sabbatter; de andre fire årstidsfester falder omtrent midtvejs mellem solhverv og jævndøgn, og kaldes de større sabbatter.

Et årshjul bestående af de otte sabbatter er ikke et historisk fænomen, da vi ikke har kendskab til nogle prækristne folkefærd som højtidelig-holdte otte årstidsfester, som det gør sig gældende i Wicca.1

 

Sabbatternes navne og mytologiske betydning er dog hentet fra forskellige prækristne højtider og fra forskellige kulturer – de større sabbatter er af keltisk oprindelse, hvorimod de mindre sabbatter er af germansk herkomst. Dette er dog en meget forenklet beskrivelse, eftersom disse forskellige kulturer med tiden bl.a. har haft en indflydelse på hinanden og dannet grundlag for en udveksling af højtider og skikke.

Hver enkel højtid er i større eller mindre omfang af prækristen oprindelse og der knytter sig derfor forskellige mytologier og autentiske traditioner. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at de otte sabbatter der – under et nøje veldefineret årshjul – tilsammen omhandler Guden og Gudindens livscyklus er et wiccansk koncept.

Det wiccanske Årshjul er desuden splittet i to overordnede overgange: et vinterhalvår som begynder ved Samhain og et sommerhalvår som begynder ved Beltane. I vinterhalvåret hersker Guden, en årstid hvor primitive folkefærd var afhængige af jagt for at overleve, og ved sommerhalvåret hersker Gudinden, en årstid for agerbrug.

 

Herudover behersker Gudens mørke aspekt vinterhalvåret, hvorimod hans lyse aspekt behersker sommerhalvåret. Denne symbolik er knyttet til den mytiske forestilling om Kristtjørnskongen (the Holly King) og Egekongen (the Oak King) som henholdsvis hersker over vinter og sommer. Disse to konger bekæmper hinanden som årstiderne skifter.

På Midsommer er Egekongen nået højdepunktet af sin styrke, og Kristtjørnskongen har nået sit svageligste punkt. Herefter begynder Kristtjørnkongen at tiltage i styrke og ved efterårsjævndøgn er kongernes styrke ligevægtig, hvorefter Kristtjørnskongen sejrer ved Yule. Over de næste måneder, som solens kraft bestyrkes, tiltager Egekongen i styrke og ved forårsjævndøgn begynder Egekongens triumf indtil han igen når sit højeste ved Midsommer.

 

Årshjulets mytiske fortælling omhandler også gud/gudinde dualiteten. Gudinden føder Guden (jf. solen) ved Yule, som langsomt vokser i styrke indtil forårsjævndøgn, hvor lyset herefter triumferer mørket. Samtidigt tiltager Gudinden i sit Jomfruaspekt og ved Beltane elsker Guden og Gudinden hvorved Hun bliver gravid. Ved sommertid er Gudens styrke på sit højeste, hvorefter Han sygner hen (mørket triumferer lyset ved efterårsjævndøgn) og nedstiger til Underverdenen ved Samhain – for igen at blive født ved Yule af den svangre Gudinde.

Gudinden opblomstrer, står i flor, forfalder og genvinder sin styrke for igen at forynges, i en ustandselig årstidernes cyklus. Hun både føder og kurtiseres af Den Hornede Gud.

 

En person som ikke har større kendskab til de otte sabbatter, vil nok bemærke at det wiccanske årshjul er et kompliceret fænomen, dette skyldes at der er tale om flere forskellige mytiske beretninger og symbolske forestillinger i det selv samme årshjul. Overordnet set, er det essentielt at forstå at der er tale om en evindelig Gudinde, som ændrer sine aspekter (både som Moder Jord i forhold til årstidernes gang, men også i form af månefaserne som Himlens Dronning), og om en dødelig Gud som ofres og genopstår.

Gudinden er ubestandig som hun kommer til udtryk, skønt hun er evindelig; hun dør aldrig. Guden, både som Solguden og Den Hornede Gud, dør/ofres og genfødes/genopstår.2

 

Samhain

Større Sabbat

31. okt./1. nov.  

Samhain kaldes sommetider for Dødens Festival, Heksenes Nytår eller den Store Indvielsesfest. Her priser vi Gudinden i hendes mørke aspekt: Ødelæggeren, Sortmånen og Dronning af Underverdenen. Det er tiden hvor porten til den åndelige verden er lettere tilgængelig. På denne nat rives sløret væk mellem de døde og de levende. Det er dagen hvor Guden dør og stiger ned i Dødsriget, tiden hvor Moder Jord trækker sine safter i sig, og hvor Hendes planterige forfalder og visner hen. Det er også en tid, hvor vi mindes vore forgangne kære; en tid hvor vi ære dem vi har holdt tæt på vore hjerter og elsket. Samhain åbner for vinteren.

 

Yule

Mindre Sabbat

omkring d. 21 december

Yule, eller Midvinter, er vintersolhverv, og da det er den korteste dag på året, domineres den af Mørket. Det er dagen hvor Gudinden føder Solguden af Mørkets Livmoder. Yule er en stor glædes dag, og fejring af solrige minder. De spinkle håb om sol og varme fødes på denne dag - dagene bliver nu længere, og vi kan se frem til at Solens kræfter vil tage til i styrke og blive storstrålende igen. Yuletiden repræsenterer det tidligste stadie i livet; den nyfødte, det stadigt skrøbelige liv. Det er tiden midt i vinteren.

 

Imbolc

Større Sabbat

1 eller 2 feb.

Imbolc, også kaldet Lysets Fest eller Kyndelmisse, er både en sen vinterhøjtid og tidlig forårsfest. Det er tiden hvor Moder Jord så småt vågner fra sin vinterdvale; tiden hvor Gudinden genvinder sit helbred, efter at have født Guden. Solbarnet er skrøbeligt og vinterens kulde hersker stadig over naturen; men herfra lader Solguden forsigtigt sine solstråler skinne på jorden, for at vække de gemte skabelsesfrø så de kan manifestere sig i foråret. Vi imødekommer foråret og forventninger om sommerens varme med stearinlys, fakler og bål i en mangfoldighed. Vi ser til Gudens tiltagende styrke og kraft, mens vores lys bestyrker Hans tilbagekomst. Imbolc åbner for forårets komme.

 

Ostara

Mindre Sabbat

omkring d. 21 marts

Ostara, eller Eostara, er forårsjævndøgnet hvor dag og nat er lige lange. Solen står op i stik øst, og går ned i stik vest. Ostara er navnet på en germansk gudinde (Eostre), der står for frugtbarhed og forår. Eostre blev sommetider afbilledet som en hare eller kanin (det er her vores nutidige "påskehare" stammer fra). På Ostara hylder vi foråret; den grønne jord som i stigende grad oplyses af Solguden – det er lysets triumf, efterhånden som dagene nu bliver længere indtil vi når Litha. Historisk set blev højtiden ikke associeret med jævndøgnet, men derimod fejret ved den første fuldmåne; hvor det bl.a. var skik at så kornet. Nogle Traditioner inden for Wicca anser Ostara som værende højtiden for den seksuelle forening af Guden og Gudinden; ni måneder før Solguden fødes ved Yule. Således er Ostara også en udpræget frugtbarhedsfest.

 

Beltane

Større Sabbet

30. apr./1. maj.

Beltane, eller Beltaine, er en årstidsfest kendt for dets opførelse af Den Store Rite. Det er den hellige forening, håndfæstningen af Guden og Gudinden, det maskuline og feminine. Beltane er i høj grad en hyldest af glæde og liv; vildskab og morskab omkranser denne højtid – det er en stor frugtbarhedsfest, hvor elskende par finder sammen i skoven og på engene. Navngivet efter den keltiske ildgud Bel, er det en forankret tradition at tænde bål på Beltanenatten. På Beltane er den Lyse Gud gjort beredt til at overtage herredømmet fra den Mørke Gud, som tidligere nævnt. Den frugtsommelige Gudinde er i kraft af sommeren blevet til Moderen. Wiccanske bryllupper, håndfæstninger, bliver normalt holdt på eller omkring denne højtid. Beltane åbner for sommeren.

 

Litha

Mindre Sabbat

omkring d. 21 juni

Litha, eller Midsommer, er sommersolhverv, den længste dag på året. Det er Solgudens højdepunkt og tiden hvor Moder Jord står i flor. Litha markerer et vendepunkt hvorom alderdom langsomt vil indtræde og svække den mytiske Gud, der til sidst forfalder og dør, som alt andet levende på jorden. Skønt Midsommer er en festdag er det på samme måde en tid for selvbeskuelse; vi forkaster de negative aspekter af vores liv og fremmer de positive elementer. Vi fejrer Guden i hans voksenalder og det er således endnu en bålfestival.

 

Lughnasadh

Større Sabbat

1 eller 2 aug.

Lughnasadh, eller Lammas, er den første høstfest. Moder Jord øser af sommerens frugt og grønt; og livet står frodigt hen. På denne aften tændes der bål til ære for solguden Lugh - der danses, festes og spises. Det er en årstidsfest hvor lækker mad og vin nydes, og tiden hvor vi høster frugterne af vore hårde arbejde; vi takker for det som er, og for det som vil komme. Gudinden begynder at indtræde i sit aspekt som den Gamle Kone. Lughnasadh åbner for efterårets komme.

 

Mabon

Mindre Sabbat

omkring d. 21 september

Mabon er efterårsjævndøgnet, hvor dag og nat er lige lange. Det er den anden høstfest, og af den grund er det også en taksigelsesfest. Guden er ældet, og Hans alderdom ses i skovene hvor blade falder og blomster visner hen. Moder Jord forbereder sig på sin lange vinterdvale og trækker sine livskraft til sig. Navnet Mabon stammer fra den keltiske mytologi, og er navnet på en gud som bortførtes og fængsles, for at vende tilbage på et senere tid. Således overtager den Mørke Gud dagene, og den Lyse Gud bortføres – for senere at vende tilbage ved Ostara.

 

 


Kildeliste:
- Beyer Noble, Catherine. Wicca: For the Rest of Us

1 Hutton, Ronald. The Pagan Religions of the Ancient British Isles, Oxford, Blackwell, 1991, s. 337 – 441.

2 Farrar, Janet & Stewart. Eight Sabbats for Witches, Robert Hale Ltd., 1981, s. 23 – 27


      

    

 
 Info

   Forside
   Kontakt
   Links 
   Om skribenterne

   Introduktion

 Fakta om Wicca

Guden og Gudinden

Årshjulet
Magi

Retninglinjer og trosprincipper

Cirklen

Pentagrammet

Organisering

Traditioner

Redskaber

Elementerne

Skyggernes Bog

 Wiccas grundlag

Historik

The Old Religion

Gerald Gardner

Doreen Valiente

Old Dorothy

 Andet

Diverse artikler

Hvad er en Fluffy Bunny?

Bogsektion

Ordforklaring

 FIGHT THE BUNNY - JOIN ATROPA BELLADONNA

 

 

 

 

 

 

 

Copyright 2005 - 2008 © Atropa.dk - all rights reserved.
Det er strengt forbudt at kopiere/gengive sidens materiale uden tilladelse eller tydelig henvisning hertil.