Basisviden om Wicca

Hvad er Wicca?

Sommetider er det de simpleste spørgsmål, der er de sværeste at besvare. Betegnelsen wicca omfatter i dag en lang række trosretninger, hvilket betyder, at man sagtens kan støde på massere af wiccanere, som hver især vil have en forskellig forståelse af ordet wicca og hvad det indebærer. Alligevel kan man med god ret samle disse forskellige mennesker ind under den samme religion, idet der er flere centrale ting som forbinder dem.

Denne introduktionsartikel er skrevet med det formål at ridse de væsentligste punkter op som kendetegner en wiccaner i dag, ud fra den antagelse, at læseren er ukendt med religionen Wicca. Atropa.dk’s definerer ordet Wicca med afsæt i den betydning som størstedelen af wiccanere, tillægger ordet i dag. Derudover har vi, så vidt muligt, indfattet de væsentligste aspekter, som kendetegner henholdsvis traditionel og eklektisk Wicca.¹

Den nedenstående definition er utrolig generel, men ikke desto mindre giver den et overblik over, hvad der er tale om.

Wicca:

·         er en polyteistisk religion der sætter fokus på personlig dedikation til patronguddomme², oftest en gud og en gudinde.

·         er en nyhedensk religion, der er præget af en mængde forskellige europæiske prækristne trosforestillinger og skikke.

·         er en mysteriereligion; man undergår en indvielse (en dedikation³ og/eller en initiation⁴) og de inderste ritualer i et coven er som regel hemmelige for ikke-initierede.

·         ser den åndelige og materielle verden som overlappende; guderne er ikke fjerne eksistenser, men guddomme hvis nærvær og kraft vi kan erfare og opleve.

·         opfatter universet som et resultat af komplementære modsætninger, en filosofi der kan sammenlignes med det kinesiske yin og yang.

·         lægger meget vægt på personlig oplevelse med det guddommelige, og harmoni med naturen på flere planer, som bl.a. kommer til udtryk i højtideligholdelsen af Årshjulet.⁵

·         fastholder at mennesket selv er ansvarlig for sine handlinger, idet al snak om onde kræfter og overnaturlige ”Fristere” afvises.

Hvis dette ikke besvarede dit spørgsmål fyldestgørende, så fortvivl ikke, fordi de ovennævnte punkter vil blive uddybet og forklaret yderligere i de resterende introduktionsartikler. Men først, tages der i denne artikel hånd om en række generelle spørgsmål, hvad angår terminologi og basisviden om Wicca.

Er Wicca en rigtig religion?

Den leksikalske definition af hvad der udgør en religion, opfylder en eller flere af disse tre kriterier: 1) et forhold til det guddommelige ved tilbedelse eller anden tjeneste til en guddom eller flere guder, eller det metafysiske. 2) personlig hengivenhed eller engagement i en trosretning eller højtideligholdelse. 3) et institutionaliseret system eller et personligt sæt af religiøse gøremål, trosforestillinger og skikke.

Wiccanere passer ind i alle tre definitioner, og Wicca kan derfor med god ret karakteriseres som en rigtig religion, om end den på adskillige punkter skiller sig markant ud fra den gængse forestilling om religion, som mange mennesker har.

Det er ydermere værd at pointere, at den danske stat ikke er beslutningstager for, hvad der går for at være religion og hvad der ikke gør. Dog er kirkeministeriet i den grad beslutningstager for, hvilke religioner der stemples som godkendte trossamfund. Der findes ingen godkendte wiccanske trossamfund i Danmark, men det er derimod ikke ensbetydende med, at Wicca ikke er en religion. Desuden er det vores opfattelse, at langt de fleste wiccanere ikke føler, at en statslig godkendelse af Wicca skulle gøre deres religion mere valid. Samtidig er det umuligt at få godkendt Wicca i Danmark under kirkeministeriets kriterier (som de ser ud på nuværende tidspunkt), primært på grund af Wiccas udprægede decentralisering og ikke-hierarkiske struktur, samt dets mangel på en hellig skrift som religiøst udgangspunkt.

Det skal dog nævnes, at Wicca er blevet godkendt religion flere steder i den engelsktalende del af verden, bl.a. USA, Canada og Australien.

Trods det at Wicca dækker over adskillige forskellige traditioner, så er der dog bestemte filosofiske grundsyn, livsholdninger og trosforestillinger der forener os, samtidig med, at vi har mange af vores ritualer til fælles. Nogle praktiserer solitært og andre praktiserer i covens⁶, så selvom Wicca er en religion, så rummer den på ingen måde en entydig organisering af udøvere/troende.

Så Wicca er ikke ”hvad man synes det skal være”?

Aldeles ikke! Nogle folk, oftest teenagere, beskriver Wicca som værende alt det du synes det skal være; nogle kan finde på at fortælle noget á la ”det er op til dig selv at bestemme hvad Wicca er” eller ”Wicca er en livsfilosofi, så man behøver ikke at gøre noget som helst for at blive wiccaner.”

Denne misforståelse bunder i, at mange folk tror, at den relativistiske holdning og tolerance overfor andre religioner man finder i Wicca, betyder at Wicca handler om, at man skal sammenstrikke sin egen religion og, at man kan følge hvad som helst og stadig kalde det ”wiccansk”.

Andre gange udspringer det simpelthen fra dovenhed og ønsketænkning: personen har klynget sig til en opfattelse af Wicca, som er blevet populær i hans/hendes omgangskreds, men personen har ikke en egentlig interesse i det og gider ikke reelt at undersøge det nærmere, og foretrækker derfor i stedet at finde på noget lignende, og kalder det så ”Wicca”.

Er I druider?

Nej. Nutidige druider hører ind under en anden religion, der er betydelig anderledes end Wicca. Det skal også tydeliggøres at mænd der praktiserer Wicca ikke kaldes druider. Inden for Wicca kaldes både mænd og kvinder wiccanere, på samme måde som begge køn kaldes druider inden for Druidisme.

Er det her hedenskab?

Nutidige ordbøgers definition af ordet hedenskab, refererer til en religiøsitet der ikke er kristen, eller ikke tilhører de abrahamiske religioner (Jødedom, Kristendom, Islam). Så ja, Wicca er hedensk, på samme måde som Buddhisme og Hinduisme ligeledes er hedenske religioner, ifølge den overordnede definition.

Endvidere beskrives størstedelen af det hedenske miljø i Danmark som nyhedensk, idet der er tale om en ny form for hedenskab der ikke direkte kan føres tilbage til den hedenske oldtid. Wicca hører under denne karakteristik, sammen med en del andre religioner og trosretninger såsom Asatro, Hellenisme og nogle former for Shamanisme m.m.

Er det her heksekunst?

Det her punkt er et yderst vigtigt spørgsmål, om end det på sin vis er kompliceret at svare på. Hvis det er nødvendigt, bedes du læse dette afsnit igennem mere end én gang, da der er tale om et meget komprimeret svar.

Historisk set, refererer heksekunst til en ondskabsfuld praksis, sædvanligvis ondsindet magi. Heksekunst blev forbudt at beskæftige sig med, fordi det var skadeligt, og fordi man betragtede de magiske kræfter som djævelske, særligt i Middelalderen. Denne begrebsforståelse er det traditionelle koncept om heksekunst.

Vi har dog kendskab til folk i Middelalderen (heriblandt folk som havde en gejstlig rolle i kirken), som anså heksekunst (såvel som godgørende former for magi) for at være overtro og ikke-eksisterende. Denne situation gjorde faktisk, at det først var så sent som i starten af 1500-tallet at hekseforfølgelsen for alvor brød igennem; i en særlig kaotisk periode inden for religion og politik, hvor de udpegede hekse blev syndebukkene. Det er desuden fra denne tidsperiode, at heksekunst bliver sammenstillet med satanisme og anden djævledyrkelse.

Gennem hele middelalderperioden med hekseforfølgelse, og helt op i 1800-tallet, var hekse ikke de eneste folk, som man troede kunne udøve magi; der fandtes andre folkegrupper der af almuen blev accepterede som magiudøvere. I England blev disse folk almindeligvis kaldt cunning folk, og i Danmark kender vi dem under tilnavnet ”kloge koner”og ”kloge mænd”. Disse kloge koner og mænd var normalt meget urtekyndige og deres centrale funktion var at forsyne landsbysamfundet med diverse remedier. Andre gange var de endda med til at aflægge vidnesbyrd om de hekse man havde pågrebet, eftersom man havde en forestilling om, at en person med kendskab til magi trods alt kan identificere en anden udøver af magi.

I første halvdel af det tyvende århundrede begyndte en ny hekse-bevægelse at finde sted. I modsætning til de historiske hekse, var disse personer selvudnævnte hekse, og således var der ikke tale om en anklage fra andre personer eller instanser.

Denne gang var der tale om en grundlæggende anderledes definition af ordet heks: en tilhænger af en ældgammel frugtbarhedskult som praktiserede magi, og som den dominerende kristne kirke havde undertrykt og forfulgt i århundreder.

En del af de forestillinger som gjorde sig gældende i heksebevægelsen, såsom deres natursyn og de guddomme de tilbedte, var for en stor del påvirket af idéer fra Romantikken i England. De nye hekse havde dog ikke opfundet deres historiske rødder selv. En anerkendt akademiker ved navn Margaret Murray havde i 1929 udgivet The Witch-Cult in Western Europe, et antropologisk studie og undersøgelse af en prækristen heksereligion, og fra 1929 til 1969 kunne man læse om hendes fakta i Encyclopaedie Britannica.

Margaret Murrays fakta havde dog ikke noget historisk belæg, og hendes heksekultsteorier er for længst blevet forkastet af diverse historikere på området.

Heksebevægelsen opfattede deres heksekunst som en religion, men efterhånden som bevægelsen udviklede sig og folk fik en anden forståelse for deres historie, blev ordet ”wicca” i højere grad brugt, når man refererede til religionen. Helt op til 1980’erne betragtede mange Wicca og heksekunst som synonymer. Med tiden begyndte man dog at skelne mellem de to betegnelser, og i dag er Wicca og heksekunst to separate affærer: Wicca er en religion og heksekunst er en magisk praksis.

De fleste wiccanere er hekse, idet de praktiserer en (eller flere) former for sympatisk magi⁷, men det er tværtimod langt fra alle nutidige hekse der er wiccanske.

Hovedparten af folk i dag (heriblandt os på atropa.dk) vil sige, at Wicca ikke er heksekunst, men at heksekunst har en stor plads at spille i Wicca, da de fleste wiccanere udøver sympatisk magi, beskæftiger sig med urtekundskab og vice versa. For tredive år siden havde de fleste wiccanere derimod sagt, at Wicca var lig med heksekunst.

Ikke desto mindre: når wiccanere og hekse taler om at praktisere heksekunst, så taler de overhovedet ikke om det historiske middelalderkoncept om heksekunst, der omhandler ondsindet magi og djævledyrkelse. Hvis man overhovedet skal drage en sammenligning, må nutidige hekse siges at være tættere på den praksis, som fandt sted blandt de såkaldte kloge koner og mænd, da de foretrækker magi til gavnlige formål.

For klarhedens skyld vil vi understrege, at vi kun gør brug af begrebet heksekunst når vi refererer til en magisk praksis, som mange, men ikke alle wiccanere beskæftiger sig med.

Er det her okkultisme?

Ja. Ordet ”okkult” er endnu et af de begreber som igennem årene har fået en meget unødvendig negativ konnotation. Ordet betyder skjult eller ukendt. Okkultisme er en praktisering af og søgning efter viden som er skjult for det almene menneske. Et okkult foretagende kunne eksempelvis være at undersøge forskellige elementer i naturen eller hos mennesket som ikke følger en naturvidenskabelig vinkel, eller at udforske tekster og skrifter på en utraditionel måde, hvorpå man måske kan finde frem til nye dybder i de fortalte ord.

Hollywood og i nogle tilfælde kristne organisationer har været med til at skabe et forvrænget billede af det okkulte, hvor ting som blodige ofringer og sadomasochisme kombineret med ritualer bestående af gruppesex og dæmoniske pagter er på programmet. Sorry to say, men disse obskure forestillinger er ikke det okkultister beskæftiger sig med. Ej heller er det ovenstående scenarie el. lign. noget der kunne betegnes som okkultisme.

Wiccanere søger Mysterierne: ting som ikke kan kommunikeres, som ikke kan læses eller beskrives, men kun opleves. Derfor omtales Wicca nogle gange som en mysteriereligion eller erfaringsreligion. Vi bruger ofte symbologi som et redskab til at nå mysterierne, og de inderste riter i Wicca er derfor gennemstrømmet af symbolisme. Vi søger også vores indre magiske kraft og det guddommelige gnist i os selv. Vi søger viden som er tilgængelig, men på ingen måder indlysende eller let opnåelig. Som sådan er wiccanere i høj grad okkultister.

Wiccas historiske rødder går desuden tilbage til hvad man med ret kunne kalde okkulte skoler, bl.a. The Hermetic Order of the Golden Dawn.