EN INFORMATIV SIDE OM WICCA 

 


                                 Eklekticisme

Først og fremmest vil vi understrege at denne artikel berører den form for eklekticisme, som gør sig gældende inden for Wiccas rammer.

Betegnelsen eklektisk anvendes ligeledes, i stigende grad, til at beskrive en person som sammenblander doktriner og elementer fra flere forskellige religioner ind i en ny religiøs kontekst. Disse eklektikere tilhører ikke nogen religion, men falder generelt ind under betegnelsen New Age, eftersom dét at lave sig en ”mix and match” religion er en grundidé fra New Age-bevægelsen. Dette er dog ikke den form for eklekticisme vi ønsker behandle her. 

Inden for Wicca indebærer begrebet eklekticisme, at man ikke tilhører en bestemt Tradition. Eklektikere lærer primært ud fra bøger, websider og personlig erfaring, eftersom de ikke er indordnet i en gruppe eller oplæres af andre traditionalister.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at der er væsentligt forskel på om du er eklektiker eller eklektisk wiccaner. Eklektiske wiccanere skaber deres egen unikke udøvelse af Wicca, ved at inddrage forskellige wiccanske praktiseringsformer og komponenter som synes formålstjenlige og meningsfyldte for dem.
Eklekticisme er ikke en tradition; ingen traditionel lære bliver videregivet til de efterfølgende udøvere. Mange eklektikere har ingen fremgangsmåde tilfælles, udover deres grundlæggende forståelse for Wiccas trosfundament og struktur.
Eklekticisme omfatter oftest dem, som ikke har adgang til en rode, selvom nogle wiccanere foretrækker en eklektisk fremgangsmåde i forhold til en faststruktureret praktisering. De fleste eklektikere er derfor solitære udøvere, og omvendt. Der eksisterer dog eklektiske roder.

Nogle anser eklekticisme inden for Wicca som værende en let genvej, men det forholder sig faktisk stik modsat; seriøse eklektikere er generelt nødsaget til at lære på helt egen hånd, og har kun deres egen konstruktivitet at forholde sig konkret til, de modtager ofte ingen positiv bestyrkelse fra et gruppefællesskab, og har ingen lærere at spørge til råds.
De fleste fluffy bunny’er er eklektikere, som er ude af i stand til at forholde sig til det ansvar, eklekticismen i Wicca involverer. I denne sammenhæng er det tilmed en stor misforståelse, at udtrykket ("eklektisk wiccaner”) betyder, at man ustyrligt kombinerer uforligelige religioner som Asatro, Jødedom og Wicca ind i et sammensurium, som man derefter kalder Wicca/etc. Det indbefatter derimod, at man er eklektisk inden for de wiccanske retninger.

Du bør naturligvis basere din egen personlige udøvelse på grundig eftertænksomhed og overvejelse. Wicca bør stadig handle om hvad du dybest set tror på, og ikke hvad du umiddelbart synes lyder tiltalende at tro på – og den bør naturligvis være rodfæstet i Wiccas elementære koncepter uanset hvad.  

Det står desuden sådan til, at nogle Traditionalister vil mene, at du er nødsaget til at blive initieret ind i en eksisterende rode for at være en ægte wiccaner. De iberegner ikke eklektikerne under deres radikale definition af Wicca.
Det er åbenlyst, at vi – som mange andre – er uenige med dem; men på den anden side er svaret på denne konflikt ikke ”selv-initiation”, som nogle foreslår. Initiation er ikke blot et ritual; det er derimod riterne, ceremonierne, prøvelserne, eller instruktionerne hvor én bliver gjort til et medlem af en sekt eller et fællesskab, eller er blevet indordnet med en specifik funktion eller status.1

Jeg er for eksempel solitær udøver. Jeg følger ikke en specifik Tradition og er ikke initieret. Jeg gør brug af praktiseringsformer og rituelle komponenter som jeg finder gavnlige i min udøvelse. Derfor finder jeg, at termen eklektisk udgør en passende forståelse for min fremgangmåde.

At jeg anerkender eklekticisme som værende en valid fremgangsmåde inden for Wicca, er ikke i lig med, at jeg udvander min trosretning til det yderste så jeg ikke længere falder inden for dets rammer.
Som seriøs eklektiker må man være indforstået med, at Wicca har faste grænser inden for dets magi- og trossystem; hvis ens tro og praksis er uigenkendelig med Wiccas grundlag, burde man måske overveje om man overhoved følger religionen?

Dette spørgsmål gør sig ikke kun gældende hos Wicca, men i hvilken som helst anden religion eller tradition.


1 Oversat fra online ordbogen www.m-w.com/dictionary/initiation


      

    

 
 Info

   Forside
   Kontakt
   Links 
   Om skribenterne

   Introduktion

 Fakta om Wicca

Guden og Gudinden

Årshjulet
Magi

Retninglinjer og trosprincipper

Cirklen

Pentagrammet

Organisering

Traditioner

Redskaber

Elementerne

Book of Shadows

 Wiccas grundlag

Historik

The Old Religion

Gerald Gardner

Doreen Valiente

Old Dorothy

 Andet

Diverse artikler

Hvad er en Fluffy Bunny?

Bogsektion

Ordforklaring

 FIGHT THE BUNNY - JOIN ATROPA BELLADONNA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright 2005 - 2006 © Atropa.dk - all rights reserved.
Det er strengt forbudt at kopiere/gengive sidens materiale uden tilladelse eller tydelig henvisning hertil.