Etymologi¹

Gardner brugte selv benævnelsen Heksekunst når han talte om religionen, selvom han enkelte steder har benævnt heksekunst i relation til ordet Wica. Wicca med et ekstra ’c’ er dog blevet den gængse stavning, med undtagelse af Raymond Bucklands tradition Seax-Wica.

• Wicca er et oldengelsk ord (udtalt witcha), der betyder ”male witch” - og Wicce som betyder ”female witch”. Wiccan er i pluralis lig med det nutidige engelske ”witches”, og wiccecraeft er ”witchcraft”.

Den mest sandsynlige derivation af det oldengelske wicca/wicce, er gennem det oldengelske ord wigle (sorcery, divination) fra den indoeuropæiske grundstamme weg (”livlighed/vågen tilstand”). Gardner og andre wiccaskribenter har opsporet, at weg er i familie med det oldengelske ord wita (”vis mand/kvinde”) og witan (”at vide”). På baggrund af dette, er Wicca derfor sommetider refereret til som ”the Craft of the Wise”, ("De Vises Kunst"). Andre igen mener, at ordet stammer fra det indoeuropæiske wei (”at binde” eller ”at bøje”), som de foreslår, har en tilknytning til magi; ”en binding af kræfterne i naturen”. Det sidstnævnte understøttes dog ikke af lingvistisk sprogvidenskab.