|
Historie
Wicca startede formelt i midten af det 20'ende århundrede med en mand ved navn Gerald Brosseau Gardner (1884-1964). Mange folk sætter året 1954 som Wiccas begyndelse, fordi det var året hvor Gardner publicerede sin første dissiderede fagbog om heksekunst, Witchcraft Today. Gardner havde dog allerede i 1949 udgivet High Magic's Aid under synonymet Scire. I 1959 udgav Gardner sin anden bog: The Meaning of Witchcraft1.
Hvis man ønsker en udførlig gennemgang af Wiccas historie, er det også nødvendigt at se på de kulturelle og litterære strømninger som fandt sted i 1800-tallet og op til 1950'erne hvor religionen for alvor tager form. Dette er dog for stort et emne at tage hul på her, da det giver stof nok til en hel afhandling. Til gengæld er denne artikel et kort historisk overblik over Wiccas historie.
Vi kan stærkt anbefale Ronald Huttons The Triumph of the Moon: A History of Modern Pagan Witchcraft og Philip Hestletons Wiccan Roots: Gerald Gardner and the Modern Witchcraft Revival.
Gerald Gardner hævdede at være blevet initieret ind i et coven af Dorothy Clutterbuck (Old Dorothy) i 1939, efter hans tilbagetrædelse fra Østen i januar 1936. Det var først i 1938 Gardner kom i direkte kontakt med det såkaldte New Forest coven, efter han og hans kone Donna var flyttet til området nær New Forest. Om dette coven reelt eksisterede er stadig et spørgsmål den dag i dag, og hvis det gjorde, hvor gammelt det i så fald var.
Ronald Hutton, professor i historie ved Bristol University i England, er overbevist om, at Dorothy Clutterbuck ikke havde noget at gøre med Gardners religiøse eller magiske praktiseringsformer. Edith Woodford-Grimes, kendt under navnet 'Dafo', som ligeledes bliver sat i forbindelse med New Forest-gruppen, har dog med ret stor sikkerhed været involveret i udviklingen af Gardners aktiviteter.2
Blev Gardner så belært med information fra Dafo? Sandsynligvis. Han troede antageligt også, at hun belærte ham om noget meget gammelt. Foruden dette forholdte Edith Grimes sig anonymt, og de eksakte oprindelser i hendes information debatteres stadigt.
Gardner fastholdt at have taget ritualerne fra hans coven (the New Forest Coven), og grundigt revideret dem. Han tilføjede selv ting, som han følte manglede, og droppede passager, som han ikke følte var tidssvarende nok eller ikke hørte hjemme i Wicca.3 Gardner fik størstedelen af sin inspiration fra okkulte ordner som Ordi Templi Orientis (OTO), the Hermetic Order of the Golden Dawn og Frimureri. Gardner hentede desuden inspiration i litterære værker som Aradia: the Gospel of the Witches af Charles Godfrey Leland, The White Goddess af Robert Graves, The Golden Bough af Sir James George Frazer, Witch-Cult in Western Europe af Margaret Murray og Kong Salomons Nøgle af Kong Salomon. Enkelte af Aleister Crowleys poetiske værker, især Gnostic Mass, øgede stor indflydelse på Gardners rituelle materiale.
Gardner indrømmede selv mange af hans kilder, og en stor del af dem fik omverden ligeledes bekræftet af hans første ypperstepræstinde Doreen Valiente.
Doreen Valiente som blev initieret ind i Gardners rode i 1953, anses ligeledes for at være grundlægger af en del af det wiccansk rituelle materiale, og var foruden Gardners nære samarbejdspartner igennem mange år. Valiente har selv trukket på inspirationskilder som eks. Dion Fortunes værker. Om Gardners tilførsler skrev hun bl.a.:
[…] Jeg tror at det gamle coven som Gerald Gardner sluttede sig til havde brudstykker af ældgamle ritualer; men kun brudstykker. Disse var i hænderne på de få tilbageblevne gamle medlemmer. I Gerald Gardners passionerede tro på at de Vises Kunst ikke måtte få lov til at dø hen, samlede han disse fragmenter og, med assistance fra hans egen viden om magi, som var betydelig, og resultatet af mange års studering over hele verden, stykkede dem sammen, og tilføjede eget materiale, med henblik på at gøre dem anvendelige. Ved at gøre sådan, prægede han dem - af nødvendighed - med sin personlighed og idéer.4
Skønt Dorothy Clutterbuck medsikkerhed har eksisteret5, konkluderede Ronald Hutton, at der ikke er noget som helst fyldestgørende bevis for at hun var involveret i Gardners aktiviteter. Siden da, er der dog opstået nye belæg af Phillip Hestlelton der peger på en involvering i lokale okkulte aktiviteter. Samtidig påpeger Phillip Hestleton at selvom Gardner havde taget fejl med hensyn til Heksekunstens ældgamle rødder, så var hans udtalelser dog i overensstemmelse med datidens historiske materiale. F. eks. Dr. Margaret Alice Murrays akademiske værk Witch-Cult in Western Europe6. Murrays antropologiske værk om en ubrudt prækristent europæisk ”Old Religion” – en organiseret heksekult som havde praktiseret underjorden i al hemmelighed – var en del af Gardners grundtanke i forhold til Wicca. Murrays teorier blev senere forkastet af adskillige historikere, som værker hvis subjektive belæg ikke har noget historisk hold7
Endvidere er det en ret sikker antagelse, at store dele af filosofien og ritualerne i Wicca nedstammer fra traditioner i Frimureri og Ceremoniel Magi. De tekniske fænomener og praktiseringer i Ceremoniel Magi er dog i høj grad anerkendt af antropologer, som værende påvirket af folkemagi og hedenske traditioner, hvilket ikke anses for at være plagiering. Og selvfølgelig er der også mange sædvanemæssige heksekunstaspekter i Wicca. Eksempelvis:
- Fokusering på Moder Jord – Naturen i tro og praksis
- Urtekundskab
- Dele af folketro, skikke og traditioner i Årshjulet
- Folkemagi – sympatiske og laverestående former for magi; modsat Rituel Magi, Ceremoniel Magi
- Verificeringen af naturånder og deslige
Doreen Valiente påpegede desuden; ”Indflydelsen fra Crowleys værker var ganske rigtig meget tydelig igennem ritualerne”. Dette, forklarede Gardner hende, var på grund af de mangelfulde ritualer han fik fra sit tidligere coven, og for at gøre dem gennemførlige og brugbare var han nødt til at supplere dem med andet materiale.8
Det nedenstående vil måske forekomme en smule groft opstillet, og det er netop hvad det er; det er dog nødvendigt for at få klargjort oprindelsen af nogle af ritualernes facetter, som wiccanere i dag er bekendte med.
Materiale der stammer fra Ceremoniel Magi:9
- Metoden hvorved man kaster Cirklen, og visualiseringen af pentagrammet ved hvert verdenshjørne, som er baseret på standardritualet: The Golden Dawn Pentagram Ritual.
- Både konceptet og brugen af udtrykket ”Vagttårn” kommer fra det Enochianske Magisystem10, passeret til Wicca via The Golden Dawn.
- Elementernes egenskaber tillagt verdenshjørnerne er fra The Golden Dawn.
- Redskabernes brug og betydning er delvis en blanding af The Golden Dawn, Aleister Crowley og Kong Salomons Nøgle.
Materiale der stammer fra Frimureri:11
- Konceptet med de tre indvielsesgrader
- Dele af Førstegradseden
- ”Udfordringen” (The Challenge)
- Termerne ”the Craft” (Kunsten), ”So Mote It Be” (Lad Det Være Således) og “Properly Prepared” (Ordentligt Forberedt)
- Præsentationen af arbejdsredskaberne i Førstegradsindvielsen
Som mange har udtalt – heriblandt Aidan Kelly – så foreligger der ingen konkrete beviser for, at Gardner havde adgang til traditionelt materiale overdraget fra det såkaldte New Forest Coven. Margot Adler rapporterer i sin bog Drawing Down the Moon:
”Aidan skrev at hvis et sådan coven havde eksisteret, ville dets fremgangsmåder være så uudviklede, at nye skulle skabes. Mere vigtig er det, hvad enten Gardner havde ”traditionelt materiale” eller bare tog essentielle koncepter fra bøger, så transformerede han koncepterne ”så gennemførligt at han iværksatte en større religiøs reform – hvilket gjorde, som det er sket så mange gange før i historien, at han grundlagde en ny religion, i den tydeligvise oprigtige tro på, at han blot forandrede en gammel én”.12
Isaac Bonewits (magiker, okkultist og leder af en keltisk-rekonstrueret druidegruppe kaldet Arn Draiocht Fein) gør opmærksom på at områderne inden for folklore, antropologi, psykologi og ceremoniel magi for alvor udviklede sig mellem 1900 og 1920. Med dette belyser han en interessant spekulation mht. muligheden for at der eksisterede et coven før Gardners:
Et sted mellem 1928 og 1925 i England, slog en gruppe af samfundsforskere (sikkert folklorister) sig sammen med nogle Golden Dawn-rosenkreutzere, og nogle få Familietraditionalister for at skabe de første moderne covens i England; eklektisk opsnappende de fra enhver kilde de kunne skaffe, i overensstemmelse med at prøve og rekonstruere skårne fra deres hedenske fortid.13
Konceptet med den Store Moder Gudinde og den Hornede Gud (specifikt relateret til guden Pan eller Cernunnos) er fælles for traditionel Wicca. Begge af disse var også i høj udstrækning accepteret af akademisk litteratur og af pressen i Victoriansk og Edwardiansk periode14. Gardner og Valiente brugte disse koncepter som den centrale teologi i Wicca, og det er stadig det essentielle guddomsfokus for mange wiccanere i dag.
Wicca er helt afgjort præget af ældre hedenske traditioner, men dét er til gengæld ikke ensbetydende med, at Wicca er ældgammel. Wicca er en relativ ny religion, hvor nogle af de gamle hedenske facetter har fået en ny mening og passer sammen i en ny kontekst. Dette gør tværtimod ikke disse facetter i Wicca mindre valide, men det gør dem - ganske enkelt - bare ikke ældgamle.
Nogle wiccanere føler at de er grundløse uden et ældgammelt fundament for deres praktisering. Sandheden er at ens udgangspunkt er meget ustabilt, hvis det afhænger af ældgamle rødder før man kan anse sit grundlag for fuldgyldigt. Alle religioner har været nye på et tidspunkt – og alle religioner udvikler sig med tiden (eller i det mindste burde).
Wiccas fundament ligger i poesien, praktiseringen af Årshjulet og kontakten med guderne m.m., med betydelige forbindelser til det 19’ende og 20’ende århundredes okkulte ordener og bevægelser, som delvist har eksakte rødder i ældgamle traditioner.
| 
