Aleister Crowley - (1875 - 1947) en ceremoniel magiker og okkultist. Var medlem af The Golden Dawn og i en periode leder af Ordo Templi Orientis, samt grundlægger af Thelema Klosteret.
Asatro - en hedensk religion baseret på nordisk mytologi og tradition, med afsæt i de norrøne overleveringer, især den Yngre og Ældre Edda.
Athame - en rituel sortskæftet dobbeltægget kniv. Læs mere
Ceremoniel Magi - også kaldet High Magic. Betegnelsen dækker en bestemt form for magisk udøvelse, der ofte involverer komplicerede magisystemer og mysticisme. The Hermetic Order of The Golden Dawn og OrdoTempli Orientis (OTO) er to eksempler på ceremoniel-magiske ordener.
Coven - en fast gruppe af hekse/wiccanere som praktiserer sammen. Læs mere
Druide - en præst(inde) fra det prækristne keltiske rige. Men i dag bruges betegnelsen om en tilhænger af Keltisk Rekontruktionisme.
Eklektisk Wicca - en samlebetegnelse for de wiccanere der ikke er initierede og/eller tilhører en wicca-tradition, men derimod praktiserer på egen hånd.
Esoterik - kundskab som kun er tilgængelig for de indviede.
Gerald Gardner - den person som anses for at være Wiccas 'grundlægger'. Læs mere
Gudinde-tilbedere/Gudinde-spiritualitet - en hedensk feministisk bevægelse der har stærkt fokus på kvindemysterier og Gudindedyrkelse. Bevægelsen er ikke en del af Wicca.
Hedenskab - se Introduktion
Initiation - et indvielsesritual der optager en person i en bestemt tradition og/eller coven. En initiation kan kun udføres af andre, da det indebærer at man indgår i et fællesskab, modsat dedikation som kan udføres på egen hånd.
Jævndøgn - omkring d. 21 marts og d. 21 september hvor dagens og nattens længde er lige lange.
Kunsten/The Craft - en flydende betegnelse for Wicca og/eller heksekunst. Ordet stammer oprindeligt fra Frimureri.
Sympatisk magi - er modsat ceremoniel magi en udøvelse der tager fat i praktiske og jordnære aspekter af tilværelsen. Historisk set, er det den magiform som den laverestående klasse praktiserede.
Paganism - engelsk ord for hedenskab.
Panteon - en historisk og mytologisk gudekreds.
Solhverv - tidspunktet omkring d. 21 december hvor dagen når sin minimumslængde (den korteste dag og længste nat), og omkring d. 21 juni hvor dagen når sin maksimumslængde (den
længste dag og korteste nat).
Skyclad - "himmelklædt" er betegnelsen for rituel nøgenhed som praktiseres i nogle wicca-traditioner, men langt fra alle. Læs mere
Visualisering - at bevidstgøre indre billeder og forestillinger. Visualisering er grundlæggende i næsten al magi.
Årshjulet - inden for Wicca består Årshjulet af otte højtider; fire keltiske (Samhain, Imbolc, Beltaine, Lughnasadh) og fire nordisk-germanske (Yule, forårsjævndøgn, Midsommer, efterårsjævndøgn). Læs mere