Skyclad eller Rituel Nøgenhed

 Skyclad, eller himmelklædt som det hedder på dansk, er  praktiseringen af rituel nøgenhed. Rituel nøgenhed forekommer i visse wiccanske traditioner, hvor Gardneriansk/Alexandriansk Wicca er blandt de mest kendte. I disse traditioner er det den generelle praksis i alle rituelle sammenhænge; sabbatter såvel som esbatter. Skyclad er dog langt fra en norm i alle traditioner, selvom dem der er bekendt med rituel nøgenhed hurtigt lærer, at den nøgne krop i sig selv ikke er en større seksuel pirring end den beklædte krop – og at en attraktiv nøgen krop nødvendigvis ikke er mere tiltrækkende, end den selv samme krop klædt i seksuelt provokerende tøj med fuldt overlæg. Sexuelle signaler handler i højere grad om opførsel og attitude, selvom vore nutidige samfund i større omfang betragter nøgenhed som en stærk sexistisk tilstand.

Wicca, i særdeleshed Gardneriansk/Alexandriansk, vedkender sig ikke denne holdning, men har en naturalistisk tilgang til nøgenhed. Ironisk nok synes det gængse samfund at godkende hovedstrømmen af reklamer hvor den afklædte krop sælger parfume, make-up og drikkevarer i stor stil, mens afslappet, ikke-kommercialiseret nøgenhed – i sociale (nudisme) eller rituelle sammenhænge – er foruroligende.

Det er et sørgeligt faktum, at mange mennesker har en tendens til at frygte eller foragte alt det de umiddelbart ikke forstår.

Skyclad bliver langt fra praktiseret af alle wiccanere, selvom Gudindens Formaning fortæller os om den rituelle nøgenhed:

Og I skal blive fri fra slaveri

Og som et tegn på, at I virkelig er frie, skal I være nøgne i Jeres riter.

Dette er ikke et gardneriansk påfund, men nærmere en ”litteraturarv” fra de toscanske hekse ifølge Leland¹:

Sarete liberi dalla schiavitú!

E cosi diverrete tutti liberi!

Pero uomini e donne

Sarete tutti nudi, per fino.

(I skal blive fri fra slaveri!

Og således skal I alle blive fri!

Derfor, mænd og kvinder,

I skal også være nøgne.)

Rituel nøgenhed, især i shamanistiske sammenhænge, er dog en gammel hedensk praksis, som ikke kun har gjort sig gældende hos heksene i Toscana.

Rituel nøgenhed er naturligvis ikke en mulighed i det kolde halvår, medmindre man selvfølgelig afholder sine sabbatter og esbatter inden døre. Endvidere forudsætter skyclad-praksisen åbenlyst en masse forholdsregler, hvilket er årsag til at størstedelen af alle roder holder sig til rituelle klæder og kåber der passer til vejr og vind.

Wiccanere der praktiserer skyclad giver dog adskillige gode grunde til, hvorfor de arbejder nøgne i Cirklen:

For det første føler mange wiccanere, at nøgenheden fremfører en naturlig ligestilling mellem alle i gruppen. Når de er nøgne i Cirklen, er de sammen som jævnbyrdige mennesker og al social status er væk.

For det andet er det en psykologisk handling at klæde sig af til ritualerne. Således smider du din såkaldte 'persona' og din hverdagsmaske der repræsenteres af din påklædning. Afklædningen  bliver en psykologisk overgangs- og forvandlingsrite, som mange føler er nødvendig for at træde ind i Cirklen med fuldkommen åbenhed – væk fra hverdagens menneskemylder og facader.

For det tredje føler mange, at det er et middel imod afsky af den dyriske tilstand, nemlig nøgenhed, som i en lang periode er blevet skabt af Kirken og dets kristne dogmer. En splittet harmoni, hvor ånd er over krop, kultur over natur, lys over mørke, beklædning over nøgenhed et cetera. 

Nogle er endda overbevist om, at det ovenstående er patriarkalismens forringelse af det skabende polaritetsprincip, der hermed bliver gjort til en 'god kontra ond'-dualisme. Wiccanere godtager ikke denne holdning. De fastholder at ”godhed” reelt finder sted når makrokosmos og mikrokosmos arbejder sammen i et afbalanceret forhold. ”Ondskab” opstår derimod når de er i ubalance med hinanden, hvilket der kan være adskillige grunde og årsager til, men praktiseringen af rituel nøgenhed er med sikkerhed ikke en af disse.

Wiccanere opfatter kroppen som en manifestation af de indre planer, og målet er, at både krop og psyke skal berige og udvide hinandens velvære.

Skyclad er et emne der utvivlsomt er blevet diskuteret af roder og udøvere i mange år, og som fortsat vil blive debatteret. Nogle udøvere føler, at nøgenheden frigiver deres personlige energi under ritualet, mens andre føler, at kapper og klæder ikke forhindrer dem i at rejse energi i Cirklen. Rituel nøgenhed er en smagssag, men der bør uanset hvad ligge et oprigtigt valg bag praksisen. Om man er nøgen eller kappeklædt afhænger først og fremmest af, om man føler sig tryg i sin gruppe – hvis det ikke føles rigtigt, så drop det.