The Old Religion

En del bøger, hjemmesider, og mennesker refererer til Wicca som Den Gamle Religion, The Old Religion. En hedensk frugtbarhedsreligion som gik under jorden da det kristne herredømme i Europa tog over, og som i al hemmelighed praktiserede deres heksekunst gennem hele Middel-alderen.

Antropologen Dr. Margaret Alice Murray (1863 – 1963) fandt i sine studier frem til en hedensk heksekult, som havde rødder helt tilbage i palæolitisk tid i det vestlige Europa. Hun mente at heksekulten var en af verdens ældste religioner, og dets indflydelse på samfund og tradition havde været markant op gennem Middelalderen, trods deres totale hemmelig-holdelse. 
Murray så mere eller mindre religionen som en ubrudt kulttradition fra stenalderen og op til vore dage, og som en fuldt ud organiseret religion der havde bredt sig i Europa mange århundreder før kristendommens tilblivelse.

Margaret Murrays teorier var dog mangelfulde hvad angik historisk belæg og kildekritik. Murrays heksekult-teori var engang respekteret inden for akademia, men historikere på området har forlængst afvist hendes teorier som komplet uholdbare. Det historiske materiale, som Murray baserede sine teorier på, forvanskede hun, og tog endda hele tekstpassager ud af deres kontekst, så det kom til at passe til hendes påstande.

I dag ved vi at Murrays værker, The Witch-Cult In Western Europe (1929) og The God of The Witches (1931) var en enorm inspirationskilde for prominente  personer i Wicca (især Gerald Gardner og Doreen Valiente) og andre nyhedenske religiøse grupper.
Men værkerne anerkendes ikke som akademiske historiebøger, snarere som proto-religiøse dokumenter.

Hinduisme og Jødedom er blandt verdens ældste religioner vi i dag har kendskab til. Deres alder kan blive tilskrevet et par årtusinder, men ingen religion kommer tæt på at være 25.000 år gammel eller lignende. Dette skyldes en række forskellige grunde:

1. Ingen kultur har overlevet noget som overhovedet nærmer sig 25.000 år. Som kulturer tilpasser sig, udvikler og fordunkler således forandrer og tilpasser religioner også.  Historien viser os, at der som regel opstår nye religioner, når de gamle ikke formår at tilpasse sig til dens omgivelser. Som sådan minder fænomenet religion i høj grad om en biologisk organisme. Og når kulturer dør ud, følger religionerne ofte med.
2. Tilhængere af konceptet om The Old Religion refererer til en præ-historisk tidsperiode, dvs. før man fremførte skriftligt arbejde. Når det kommer til en religions såkaldte "levedygtighed", er det skrevne ord umådelig vigtigt for at sikre dens overlevelse. En religion som derfor udelukkende er baseret på mundtlig overlevering, har normalt en kortere "levetid".
3. Selv hvis en religiøs tradition virkelig har overlevet adskillige tusinder af år uden hjælp af skriftlig nedfældning, så ville vi utænkeligt vide særlig meget om den (hvis overhovedet). Kunstværker og arkæologiske fund kan give os et hint om, og fortælle os brudstykker af eventuelle trosretninger, men selv disse bliver kategoriseret som ”muligheder” og ikke kendsgerninger.
4. Behov og fornødenheder forandrer sig. Der var f. eks. ingen byer for 25.000 år siden. Der var ingen agrikultur. Folk skaffede føde ved at samle og jage i små grupper; der var et langt større behov for at hengive sig til aspekter af det guddommelige, hvor samler- og jægerlivet spiller en central rolle. Formodentlig mister jagtguderne betydning, eftersom folks behov tilvendes guder og gudinder knyttet til landbruget etc.
   Og selvom mange wiccanere (og andre nyhedninge) i dag tilbeder ældgamle jagtguder og frugtbarhedsgudinder, så er vores behov og fornødenheder afgjort anderledes i et moderne samfund, og disse guddomme har næppe samme funktion for os, som de havde i samler- og jægerkulturen.

Jeg fremhæver: der har ikke eksisteret en organiseret ældgammel prækristen religion, som har formået at overleve helt op til vores tid. Grundlaget for en vesteuropæisk heksekult der skulle være indbegrebet af Wicca (eller en hvilken som helst anden hedensk trosretning for den sags skyld), er i fuldkommen modstrid med historiske beviseligheder.

Alle de europæiske prækristne religioner har deres egne panteoner, deres egne myter, skabelsesberetninger og efterliv. Der er selvfølgelig nogle åbenlyse ligheder, som selvfølgelig er resultatet af lejlighedsvist samspil mellem kulturerne (f. eks. keltisk og nordisk), men hver religion er dets egen uafhængige helhed. Der er intet historisk belæg for at disse forskellige hedenske trosretninger skulle stamme fra én fælles religion, The Old Religion.

Idéen om at wiccanere derfor skulle være efterfølgere af en prækristen religion er en fejlopfattelse. Mange wiccanere tilbeder guddomme der tilhøre meget gamle religioner, og nogle inkorporere endda dele af ritualer og skikke fra disse gamle religioner, men uanset hvad har vi ingen mulighed for at reelt genskabe ældgamle ritualer, som dem der blev praktiseret af prækristne religioner i Europa. Der findes ganske enkelt ikke nok historiske og arkæologiske oplysninger om deres eksakte ritualer m.m.

En del hedensk tro og praksis er rigtig nok forblevet, om end ændret og i de fleste tilfælde sat i en ny kontekst. Elementer fra hedenske højtider har overlevet og er tilbageblevet i en ny sammenhæng, men det er til gengæld ikke ensbetydende med at de selv samme religioner har overlevet.
Mange folk fortsatte rigtig nok med at tro på og praktisere magi, men praktisering af magi er ikke nødvendigvis betinget af en hedensk religion. At nogle dele af en religion overlever, betyder ikke, at den selv samme religion har overlevet.

Folk i det hedenske miljø skal helt afgjort stoppe med at omtale Wicca og nutidig hedensk religiøsitet som Den Gamle Religion. Denne benævnelse er til ingen nytte i hverken en religiøs eller historisk henseende, og er kun med til at sprede forvirring og misforståelse mht. Wiccas historie.

Wicca er ganske givet en moderne religion, der er omkring 60år gammel. Vi har taget nogle idéer og skikke fra prækristne trosretninger, vi hidkalder endda nogle af deres guddomme, men vi er ikke arvtagere eller efterfølgere af disse religioner.
Disse kendsgerninger gør derimod ikke vores nyhedenske religioner mindre valide - det gør dem bare ikke ældgamle.